20-06-2006
Forretningsorden for Sørbyområdets lokalråd
1: Bestyrelsen består p.t. af 7 medlemmer og 2 suppleanter og er sammensat på følgende måde :
- Formand
- Næstformand/sekretær
- Kasserer
- 4 bestyrelsesmedlemmer
- 2 suppleanter
2: Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder suppleanten på det kommende bestyrelsesmøde. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne med taleret.
3: Bestyrelsen afholder møder efter behov, dog mindst 4 gange om året
Senest 4 dage før fremsender formanden/ næstformand dagsorden til bestyrelsesmedlemmerne.
Evt. ønsker til dagsorden sendes til formanden senest 8 dage før.
Afbud til bestyrelsesmøde seneste 5 dage før.
Referent sender referat seneste 1 uge efter bestyrelsesmødet til bestyrelsesmedlemmer , suppleanter og de medlemmer som har tilkendegivet dette. Ovenstående kommunikation sker pr. e-mail.
4: Mindst 3 bestyrelsesmedlemmer og formand el. næstformand skal være tilstede før bestyrelsen er beslutningsdygtig.
5: Dagsorden for de ordinære bestyrelsesmøder skal mindst indeholde følgende punkter :
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
3. Orientering fra formanden.
4. Medlemshvervning/medlemsstatus/økonomi
5. Evt.
6: Ved formandens forfald træder næstformanden i stedet.
Hvis begge har forfald, udsættes mødet.
7: Hvis der opstår uenighed ang. et punkt i bestyrelsen afgøres det ved afstemning. Almindeligt flertal blandt de fremmødte er afgørende. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
8: Ved konkrete initiativer/projekter vælges en eller flere blandt bestyrelsen som tovholder. Tovholderen styrer arbejdet i interessegruppen.
Tovholder skal for bestyrelsen
- være gruppens sekretær og tage referat fra møder
- konkludere resultat sammen med interessegruppen
- sende materiale /referater på mail til næstformand/sekretær som videresender til interessegruppemedlemmer og bestyrelse eller selv gøre dette
- referere løbende til bestyrelsen som fremsender skrivelser til offentlige myndigheder
9: Bestyrelsen kan selv tage initiativer til projekter, men i det omfang det er muligt (interesse blandt medlemmer) skal medlemmer inddrages i arbejdet.
Det betyder at bestyrelsen inddrager de medlemmer som har tilkendegivet interesse i området ved alle initiativer til og fra lokalrådet.
10: Ved projekter der kræver økonomiske midler, beslutter bestyrelsen hvilke myndigheder/fonde som skal søges, og der vælges en blandt bestyrelsen som skriver ansøgningerne
Ovenstående tilrettede forretningsorden er godkendt af bestyrelsen d. 20-06-2006